For arrangører

For arrangører

Pindle er den nye kultur- og begivenhedskalender i Viborg Kommune

Viborg Stifts Folkeblad og Viborg Kommune er gået sammen om at lancere Pindle i Viborg Kommune. Pindle er en unik mulighed for dig som arrangør til at reklamere for dine arrangementer til borgere og gæster i Viborg Kommune.

Dit arrangement bliver synligt via Pindle-app’en og på hjemmesiden www.viborg.dk/pindle. Herudover hedder kultursiderne i Viborg Stift Folkeblad og Viborg Nyt fremover Pindle Viborg. Her vil der blive omtale af udvalgte arrangementer.

Sådan indtaster du i Pindle

Gå til admin.pindle.dk 

Det er ganske nemt at indtaste dine arrangementer i Pindle. Det første du skal gøre er at oprette dig som bruger. Hvis I er flere fra samme sted, der skal kunne oprette arrangementer, opfordrer vi til at bruge en fælles profil på Pindle med en fælles e-mailadresse og et fælles kodeord.

Herefter skal I oprette jeres "Arrangør" i Pindle. Det skal kun gøres en gang. Dette er vigtigt, da en bruger kan følge jeres "Arrangør" i app'en og dermed blive informeret når i afholder nye spændende arrangementer.

Herefter er I klar til at oprette jeres arrangementer. Alle arrangementer i opretter tilknyttes til jeres "Arrangør". Som udgangspunkt afholdes arrangementer på jeres adresse, men det er muligt via "Lokation" (på de enkelte arrangementer) at holde arrangementer ude i byen, som har jeres "Arrangør" som afsender. Vi har lavet en skriftlig vejledning, som du kan hente her.

Har du problemer med at oprette dine arrangementer, eller med hjemmesiden www.viborg.dk/pindle, kan du skrive til pindle@viborg.dk (vi er ferieramt i juli måned, så her kan der forventes længere svartider). Skulle du opleve tekniske problemer med app'en, kan du skrive til info@pindle.dk. Så vil vi hjælpe dig så hurtigt som muligt.

Ofte stillede spørgsmål og svar 

Sp: Jeg har spørgsmål vedr. Pindle Magasin / Pindle relateret stof i avisen herunder ViborgNyt

Sv:  Henvendelser vedr. redaktionelt stof / annoncer i Pindle Magasinet, samt anvendelsen af Pindle materiale i VSF og ViborgNyt skal rettes til:

viborg@viborgfolkeblad.dk

Sp: Kategorierne ”Detail” og ”I byen” vises kun i Pindle-app’en

Sv: Pindle-kalenderen bygger på et samarbejde mellem Viborg Stifts Folkeblad og Viborg Kommune. Den tager udgangspunkt i en app, som er udviklet af Viborg Stifts Folkeblads ejere, Jysk Fynske Medier.

En offentlig myndigheds hjemmeside er underlagt visse begrænsninger, som en privat virksomhed som Viborg Stifts Folkeblad ikke har. Det betyder blandt andet, at det ikke er tilladt for Viborg Kommune at viderebringe annoncer og information fra detailhandlende på sin hjemmeside. Der er videre rammer indenfor kultur, sport mv.

Derfor er det ikke muligt for Viborg Kommune at vise kategorierne ”Detail” og ”I byen” fra Pindle på hjemmesiden viborg.dk/pindle. Disse kategorier vil man således kun kunne finde i app’en.

App’en kan hentes i App Store og Google Play. Søg efter Pindle.

Sp: Findes der retningslinier for arrangementerne i Pindle?

Sv:

For at komme i Pindle skal dit arrangement:

  • være offentligt tilgængeligt
  • have almen interesse - også for Viborg Kommunes gæster
  • have et endeligt sluttidspunkt

Der skal være tale om en event, hvor der sker noget ekstraordinært. I en forretning med vin på hylderne kan det eksempelvis være en vinsmagning, hvor man kan møde en ekspert, der øser af sin viden. I en boghandel kan det være en forfatter, der signerer bøger. I tøjforretningen et modeshow. På baren en koncert, osv.

Eksempler på arrangementer, som ikke vil blive optaget i kalenderen:

  • Generalforsamlinger
  • Almindelige gudstjenester
  • Almindelige møder i foreninger
  • Almindelige, gentagne aktiviteter i foreninger, idrætsklubber og kulturinstitutioner, som ikke kan betegnes som ekstraordinære

Tilbud om varer eller tjenesteydelser er ikke events og vil ikke blive godkendt.

Sp: Vi ønsker at henvise til Pindle Viborg fra vores hjemmeside eller i anden sammenhæng

Sv: Her kan i hente en logo-pakke, som kan bruges til markedsføring.

Hent logopakke